​Teknisk serviceleder

Lions Park Søllerød søger en teknisk serviceleder til at varetage den tekniske og vedligeholdelsesmæssige drift af bygninger og installationer. Du får det ledelsesmæssige ansvar for den tekniske servicegruppe samt rengøringsgruppe herunder opgavekoordinering og udarbejdelse af arbejdsplaner, ligesom du bliver ansvarlig for at udarbejde forretnings- og handlingsplaner samt udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og planlægning af renoveringsopgaver mv.

Om jobbet

Som teknisk serviceleder bliver du medansvarlig for at Lions Park Søllerød har en høj standard med hensyn til daglig orden og vedligeholdelse. Du bliver ansvarlig for renholdelse og vedlige-holdelse af udvendige arealer samt renholdelse af affaldsskakter, kælderrum mm. Derudover bliver du ansvarlig for IT og CTS-anlæg i hele huset, ligesom du også sørger for drift og vedligeholdelse af den samlede maskinpark. Herudover bliver dine primære opgaver:

  • ​Tilsyn med bygninger, installationer, rengøringen samt parken
  • ·Udføre reparationer i videst muligt omfang
  • Besigtigelse af lejligheder ved fraflytning samt tilrettelæggelse af istandsættelse af lejligheder
  • Kontrollere lejlighedernes tilstand inden indflytning
  • Tilsyn med varmecentral herunder aflæsning af varme, vand og el til leverandører samt til forbrugsregnskab
  • Indhente tilbud fra håndværkere
  • Ansvarlig for AV-udstyr herunder indkøb, vedligehold og instruktion i brugen af dette
  • Opstille møbler, mikrofoner mv. i forbindelse med arrangementer
  • Ajourføre brandinstrukser og beredskabsmapper samt give brandinstruktion til medarbejdere
  • Øvrige ad hoc opgaver

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger en kollega, som har stort fokus på service og er god til at samarbejde og skabe relationer til både medarbejdere, beboere og lederkollegaer. Du er selvstændig og formår at handle på egne ansvarsområder. Herudover er du initiativrig og har en fleksibel indstilling.

Vi forestiller os, at du:

  • ​har en relevant håndværksmæssig og/eller byggeteknisk baggrund
  • har erfaring med projektledelse
  • har ledererfaring og motiverer dine medarbejdere med naturlig autoritet
  • har stort overblik og sikrer fremdrift i løsning af opgaverne
  • ser service af beboere som en naturlig og væsentlig del af jobbet
  • trives med formidling og kommunikation til mange forskellige mennesker i forskellige sammenhænge

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et spændende job med gode muligheder for udvikling og en bred samarbejdsflade. Vi har gode medarbejderforhold og personalegoder. Din lønpakke fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem BL og ESL.

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Maj-Britt Christensen på tlf. 4558 2530 eller Jeanne Starum på tlf. 4558 2527.

Lions Park Søllerød anvender Boligkontoret Danmarks rekrutteringssystem, og du skal derfor sende din ansøgning og dit cv via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk – dog senest den 11. juni 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25.

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25