Lions Park Søllerød blev opført i 1966 på initiativ af Lions Club Søllerød. Bebyggelsen danner rammen om Seniorcenteret med 103 boliger og Plejecenteret med 72 plejeboliger.
Fonden Lions Park Søllerød tog initiativ til byggeriet af Plejecenteret, der blev ombygget, udvidet og taget i brug i 2013/2014. Byggeriet blev til med den nyeste viden om byggematerialer, indeklima, energi og velfærdsteknologi. Der er lagt vægt på beboerenes behov for gode fysiske rammer og derigennem sikre større selvstændighed. Implementering af velfærdsteknologi betyder, at der frigøres ressourcer for personalet.
I Seniorcentret bliver boligerne løbende renoveret, så de fremstår rummelige og indbydende. Ligesom der bliver lagt stor vægt på at vedligeholde og renovere fællesarealer.