Driftsleder til LIONS PARK SØLLERØD

Lions Park Søllerød søger en Driftsleder til at varetage den tekniske og vedligeholdelsesmæssige drift af bygninger og installationer. Du får det ledelsesmæssige ansvar for den tekniske team herunder opgavekoordinering, udarbejdelse af arbejdsplaner og budgetansvarlig, ligesom du bliver ansvarlig for udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og planlægning af renoveringsopgaver mv.

Vi søger en kollega med disse kendetegn

Du har stort fokus på service og har erfaring i samarbejdet med alle parter inden for boligudlejningen. Du kan skabe konstruktive relationer til både beboere, medarbejdere og lederkollegaer. Du er selvstændig og formår at handle på egne ansvarsområder. Herudover er du initiativrig og har en fleksibel indstilling og formår at skabe struktur i opgaveløsningen.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant håndværksmæssig og måske en varmemesteruddannelse og/eller har anden byggeteknisk baggrund
  • har ledererfaring og motiverer dine medarbejdere med naturlig autoritet. Du deltager også “som spillende træner” i afviklingen af diverse opgaver:
  • har stort overblik over både små og store opgaver og sikrer fremdrift i løsning af opgaverne
  • ser samarbejde og service af beboere som en kerneopgave og en væsentlig del af jobbet
  • har gode kommunikative evner og sikrer formidling til mange forskellige mennesker i forskellige sammenhænge
  • er rutineret bruger af forskellige IT-systemer.

Om jobbet

Som Driftsleder/Teknisk Serviceleder bliver du medansvarlig for at Lions Park Søllerød har en høj standard med hensyn til vedligeholdelse og daglig orden. Du bliver ansvarlig for renholdelse og vedligeholdelse af udvendige arealer samt renholdelse af affaldsskakter, kælderrum mm. Derudover bliver du ansvarlig for nøglesystem, CTS-anlæg, telefon og nødkaldeanlæg m.m. i hele huset, ligesom du også sørger for drift og vedligeholdelse af den samlede maskinpark.

  • Tilsyn med bygninger, installationer, samt Lions Park Søllerøds grønne områder
  • Udarbejdelse af og opfølgning på flerårige vedligeholdelsesplaner
  • Udføre reparationer i videst muligt omfang
  • Syn af lejligheder ved ind- og fraflytning samt tilrettelæggelse af istandsættelse af lejligheder og kontrol af lejlighedernes tilstand inden indflytning
  • Tilsyn med varmecentral herunder aflæsning af varme, vand og el til leverandører samt til forbrugsregnskab
  • Indhente tilbud fra håndværkere og opfølgning på bestilte opgaver
  • Ansvarlig for AV-udstyr herunder indkøb, vedligehold og instruktion i brugen af dette
  • Ajourføre brandinstrukser og beredskabsmapper samt give brandinstruktion til medarbejdere
  • Øvrige ad hoc-opgaver

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et spændende job med gode muligheder for udvikling og en bred samarbejdsflade med øvrige ledere på arbejdspladsen samt et tæt samarbejde med Boligkontoret Danmark. Vi har gode medarbejderforhold og personalegoder. Din løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte 

Centerchef Lilian Jørgensen på tlf. 40 22 01 69

Send din ansøgning og CV til: job@lionspark.dk hurtigst muligt.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lions Park Søllerød er en røgfri arbejdsplads og har røgfri arbejdstid.

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenteret

Lendemosevej 4

2850 Nærum 

Mail: post@lionspark.dk
Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25