​Social- og sundhedshjælper til Plejecentret - nattevagt - 29,75 timer ugentligt

Vi søger en engageret, fagligt dygtig og god kollega da en af vores nuværende medarbejdere nu prøver kræfter som aftenvagt.


Nattevagten sikrer god nattesøvn for beboerne både i Plejecentret og i de tilknyttede Seniorboliger. Du er altid i vagt med en fast kollega og har mulighed for sparring med den ansvarshavende sygeplejerske.


Vi har fokus på, at beboerne får den bedste pleje og omsorg afhængig af deres behov. Vi arbejder med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, for at sikre høj faglig kvalitet i omsorg og sygepleje.

Vi arbejder med rehabilitering, triagering og sigter mod, at bibringe beboerne en god hverdag på trods af funktionstab. Vi ønsker, at møde beboerne med nærvær, respekt og høj faglighed.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Social- og Sundhedshjælper
  • Kan være med til at sikre et fagligt velfunderet fokus på kerneopgaven og har en bred erfaring med løsning af mange forskellige problemstillinger
  • Kan skabe en god kontakt og kommunikation til både beboere, pårørende og kolleger
  • Imødekommende og respektfuld overfor både beboere pårørende og kolleger
  • God til IT - og forstår vigtigheden af den faglige dokumentation
  • Har lyst til at være en del af et engageret og trivselsskabende arbejdsmiljø og bidrager til et stærkt fællesskab

Plejecentret og hjemmeplejegruppen er en del af en selvejende institution og ligger i naturskønne omgivelser, tæt på offentlig transport og består af 72 nyere og rummelige plejeboliger og 103 seniorboliger. Derudover er der et trænings- og oplevelsescenter, sansehave, restaurant og eget produktionskøkken. Lions Park Søllerød er et musisk center med egen musikterapeut, og der er derfor rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Hos os tilbyder vi personalet både sundhedsforsikring, tandforsikring, sund og favorabel frokostordning, træningsfaciliteter, kompetenceudvikling, uddannelse, mentorordning, samt søde kolleger.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Plejecenterleder Marie-Louise Bendtsen på telefon: 45 58 25 41

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 11. oktober 2021.

Ansøgning sendes på mail til job@lionspark.dk

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25