Lions Park Søllerød søger Ernæringsassistent/ køkkenuddannet til gode ansættelsesforhold

Vi tilbyder et køkken med fokus og hjerte, så kan du bidrage med et højt fagligt niveau og til den hyggelige professionelle stemning? Så er stillingen måske noget for dig?

Vi søger en kollega, der er køkken-uddannet, har brancheerfaring og gerne erfaring fra et produktionskøkken eller seniorcenter. Service og kvalitet må gerne være en del af dit DNA.

Om os:

Lions Park Søllerød har 103 boliger i Seniorcentret og 72 boliger i Plejecentret, fordelt på 7 Leve-bo-miljøer.

Vi er et musisk ældrecenter og lægger vægt på at skabe en oplevelsesrig hverdag for husets mange beboere og gæster. Du vil derfor blive en del af et hus, hvor aktiviteter vægtes højt, hvoraf en del vil foregå i restauranten, i husets smukke park eller på den store terrasse ved restauranten.

Køkkenet leverer døgnkost til Plejecentret og serverer aftensmad kl. 17.15 for Seniorcentrets beboere i husets restaurant året rundt. Den varme mad er en vigtig del af det social liv, og køkkenet producerer mad til højtider, fester og arrangementer for alle husets beboere og deres gæster. Vi vægter kvalitet, mad der er lavet fra bunden og økologi – maden skal smage godt og samtidig være tilpasset gæsternes behov og ønsker.

Du vil indgå i et team på 6 medarbejdere i køkkenet, der består af ernæringsassistenter og kokke. Ligesom du vil få en stor kontaktflade til husets beboere, husets øvrige afdelinger og eksterne leverandører.

Vi tilbyder en spændende stilling med varierende arbejdsopgaver. En stilling med høj grad af indflydelse på eget arbejdsområde og med gode muligheder for udvikling.

Om dig:

·​Du har en god solid Køkkenuddannelse.

·​Du er stærk i tilberedelse af varme og kolde retter.

·​Du er empatisk og kommunikerer anerkendende og tydeligt.

·​Du er ansvarsbevidst, serviceminded og kan arbejde selvstændigt og i teams.

·​Du har arbejdet med fødevaresikkerhed.

·​Du taler og skriver dansk og er indstillet på at bidrage til det gode arbejdsmiljø.

·​Du er kvalitetsbevidst, mødestabil, omhyggelig, flittig og har overblik.

Vi tilbyder:

·​Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer

·​Et aktivt hus i udvikling med mange spændende opgaver

·​Et stort og moderne køkken hvor vi arbejder med kostråd og økologi.

·​Arbejdstiden er mellem kl.8.00-15.30, og kl.12.00-19.00 alle dage.

·​Medindflydelse i udviklingen af køkkenteamet og vores tilbud til beboere og gæster.

·​Sundheds- og tandforsikring, personale arrangementer, samt træningsfaciliteter.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst med Sundheds- og tandforsikring. Tiltrædelse gerne d. 1 december eller tidligere.

Send din ansøgning med CV til jpk@lionspark.dk hurtigst muligt og senest d. 11 november 2022.

Kontakt Jens Peter Kruse for yderligere oplysninger tlf. 45582535. Samtaler afholdes løbende. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25