Dygtig økonomi- og regnskabsmedarbejder med solid erfaring fra bogholderi, regnskabsføring og økonomistyring

Du har en solid erfaring fra en lignende stilling og har lyst til alle opgaver og udfordringer inden for bogholderi, regnskabsføring og økonomistyring.

Lions Park Søllerød er et musisk ældrecenter med 103 selvstændige seniorboliger og 72 plejecenterboliger - og ca. 100 medarbejdere. Derudover er der et trænings- og oplevelsescenter, sansehave, restaurant og eget produktionskøkken. Vi er en selvejende institution og har en driftsaftale med Rudersdal Kommune vedrørende drift af plejecenter og hjemmepleje, og administrerer selv udlejningen af vores eftertragtede seniorboliger.

Du bliver en del af et mindre administrationsteam, der ud over økonomifunktionen, varetager personaleområdet, boligudlejningen og den daglige administration af et aktivt hus med mange beboere og mange funktioner. Herudover vil du have tæt kontakt til husets afdelingsledere og en række eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver:

  • ​Bogholderi/bogføring, momsindberetning, afstemninger
  • ​Kontaktperson vedr. revision, bank, forsikringsmægler og fondsbestyrelse
  • ​Anlægsaktiver, afstemning af huslejesystem
  • ​Udarbejdelse af budgetgrundlag, budgetopfølgning, budget- og regnskabsanalyser
  • ​Interne rapporteringer, løbende ledelsesinformation, årsafslutning og klargøring til revision ifm. årsregnskaber
  • ​Optimering af processer og udarbejdelse af effektive arbejdsgange
  • ​Diverse ad hoc-opgaver

Den rette kandidat:

  • ​har en relevant økonomiuddannelse, som HD-regnskab eller cand. merc. aud.
  • ​har flere års erfaring med bogholderi, regnskabsføring og økonomistyring
  • ​har generelt erfaring med ERP/bogholderisystemer, vi anvender pt. Winfinans og Unik Bolig
  • ​er rutineret IT- bruger og parat til at arbejde i og indføre nye systemer
  • ​er fleksibel, aktiv og løsningsfokuseret
  • ​har stort overblik, er en god holdspiller men arbejder også selvstændigt
  • ​er i stand til at kommunikere om økonomi på en let tilgængelig måde

Vi tilbyder et aktivt og udviklende miljø med søde kolleger og en uformel omgangstone. Du vil komme til at arbejde selvstændigt og med frihed under ansvar. Du skal derfor have lyst til at gribe det ansvar, du får hos os og gerne fra første dag.

Vi tilbyder dig også:

  • ​sundhedsforsikring
  • ​tandforsikring
  • ​sund og favorabel frokostordning
  • ​træningsfaciliteter
  • ​fleksible arbejdstider

Vi tilbyder en attraktiv løn og pensionsordning, der modsvarer kompetencer og krav i stillingen.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og indkalder løbende til samtaler. 

Send din ansøgning senest den 20. februar 2020.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Lilian Jørgensen på telefon: 40 22 01 69

Ansøgning sendes på mail til job@lionspark.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25