​Vi søger

Fagligt kompetent teamleder (sygeplejerske) søges til musisk ældrecenter

Vi søger en faglig dygtig sygeplejerske til teamlederstilling for fire plejeafdelinger med i alt 43 beboere på Lions Park i Søllerød. Lions Park Søllerød har 73 nyligt ombyggede plejeboliger i meget smukke rammer, samt et trænings- og oplevelsescenter, restaurant og produktionskøkken. I afdelingerne er der leve-bo-miljø med fælles daglig- og spisestuer og fælles aktiviteter og måltider.

Plejecentret er fordelt på to bygninger med en teamleder i hver, koordinatorer og sundhedsfagligt personale. Lions Park Søllerød er et musisk center og der er rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Lions Park Søllerød har fokus på et højt fagligt niveau hos medarbejderne, så de borgere, der bor her, får den bedste pleje og omsorg afhængig af deres behov. Der er triagering af beboere (der er ansat en triageringssygeplejerske), som sikrer en høj faglig kvalitet i sygeplejen og den rette hjælp på det rette tidspunkt til beboerne.

I 2018 arbejder vi med demens, palliation, dysfagi, rehabilitering, sikker medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, meningsskabende aktiviteter, der giver god livskvalitet og det gode måltid. Alt sammen faglige indsatser. Alle disse indsatser vil du blive en del af og bidrage som teamleder med at udvikle her på Lions Park Søllerød.

Du er i besiddelse af:

  • Sygeplejerskeuddannelse og gerne videreuddannelse som leder fx diplom eller lignende
  • Erfaring som leder
  • Et stort fokus på et engagerende og trivselsskabende arbejdsmiljø
  • Gode kommunikative evner og formår at tage imod og give feedback på en rolig og respektfuld måde
  • Evne til at lede på en anerkendende, motiverende og imødekommende måde og har blik for at inddrage de kompetente medarbejdere på en meningsfuld måde
  • Fagligt høje kompetencer som sygeplejerske og kan gå i front og være en god rollemodel
  • Flair for effektiv og fleksibel planlægning
  • Gode IT - færdigheder (vi bruger FS3 og Nexus)
  • Evner til at være en loyal kollega og teamplayer overfor dine kollegaer på alle niveauer i organisationen

Teamlederne refererer til Souschefen. Stillingen er til besættelse snarest muligt og er 37 timer ugentligt. Du er velkommen til at ringe til Souschef Anette Maj Billesbølle på 40168960 eller 45582541 for at høre om stillingen. Ansøgningsfrist er den 18. december 2018. Ansøgning sendes til Lions Park Søllerød, Mariehøjvej 23, 2850 Nærum og stiles til Anette Maj Billesbølle eller på mail amb@lionspark.dk

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25