​Vi søger

Dygtig og serviceminded ernæringsassistent/kok søges til køkkenet på det musiske ældrecenter Lions Park Søllerød

Vi søger en faglig dygtig ernæringsassistent/kok til produktionskøkkenet og restauranten på Lions Park Søllerød.

Lions Park Søllerød har 72 plejecenter og 120 seniorboliger, som alle får mad fra køkkenet eller spiser i restauranten. Vi er et travlt køkken, og vi er fokuserede på kvalitet i maden til beboere på både plejecenter og i seniorboliger. Vi køber økologiske råvarer og laver maden fra bunden af, hver dag året rundt. Kan du fremtrylle lækker, sund og velsmagende mad af gode økologiske råvarer, så er det dig, vi søger!

Vi har brug for dine gode kvalifikationer og erfaring, når der skal laves mad tilpasset beboernes individuelle behov på plejecentret. De 72 beboere på plejecentret får måltider døgnet rundt, hvoraf morgenmad og frokost fremstilles og serveres i plejecentret (Leve-bo miljø). Køkkenet leverer derudover aftensmad til plejecentrets beboere.

De 102 beboere i seniorcentret har mulighed for at købe den varme aftensmad i restauranten. Da vi arbejder med høj kvalitet i måltiderne og er i en proces, hvor vi inddrager beboerne i forhold til deres ønsker til måltiderne, så er det vigtigt at du forstår at inddrage og være i dialog med beboerne og samtidig er serviceminded.

Stillingen er ledig fra den 1. november og er på 37 timer ugentligt. Mødetiden er mellem 8.00 og 19.00 i skiftende vagter og med aftenvagt hver anden weekend. Vi har mange fester, arrangementer samt smørrebrødsbestillinger i forhold til beboerne, hvilket kræver en fleksibel planlægning af køkkenets medarbejdere.

Lions Park Søllerød ligger i meget smukke og grønne omgivelser. Der er også et trænings- og oplevelsescenter, en lille hjemmeplejeenhed og teknisk afdeling på stedet. Vi er et musisk ældrecenter, så beboerne har rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Du skal kunne lide at:

  • Tilberede mad af økologiske råvarer
  • Arbejde med kvalitetsoptimering og fødevaresikkerhed
  • Have en travl hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Have kontakt med ældre beboere og pårørende
  • Arbejde tværfagligt med andre sundhedsfaglige medarbejdere

Vi forventer at:

  • Du er en dygtig madhåndværker
  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du er kreativ og inspirerende og deler ud af din viden
  • Du er åben, ærlig og positiv
  • Du går positivt ind i ethvert samarbejde

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling. Vi er innovative og har mange spændende udfordringer, dygtige kollegaer, der vægter det sociale arbejdsmiljø højt, da det skal være sjovt at gå på arbejde. Du kan læse mere om os på: www.lionspark.dk

Ansøgning kan sendes til køkkenchef Elin Sloth Blemholt på mail esb@lionspark.dk hurtigst muligt.

​Fonden Lions Park Søllerød

CVR: 10405017 

Lions Park Søllerød, Seniorcenter​

Lendemosevej 4
2850 Nærum 


Tlf.: 45 58 25 00

​Lions Park Søllerød, Plejecenter

Mariehøjvej 23
2850 Nærum


Tlf.: 45 58 25 25